Min Sankalpa

YOGA betyder at forene.
At skabe en for enighed eller en balance mellem kroppen, sindet og sjælen. Yoga bliver ofte forbundet med kun de fysiske stillinger dem som vi kender som asanas, men det er også en spirituel praksis hen imod et liv i mere balance, harmoni & ro.

For mig er yoga en livs-rejse der har vokset sig til en livs-stil. Yoga er ikke kun de fysiske asanas (yoga-stillinger) jeg laver i min hverdag, men alt hvad jeg gør i livet er yoga. Min måde at møde hver eneste dag på, mit møde med mine tanker, mit møde med andre menneske - mit møde med mig selv, hvem jeg er, hvad jeg kommer fra og hvor jeg er på vej hen – hver eneste dag tillader jeg mig at være en lille smule nysgerrig på alle mine møder med livet. 

Jeg underviser i Yoga fordi jeg har noget på hjertet. Dette "noget" jeg brænder for, min Sankalpa, er at åbne min elever op for deres egen balance i livet, deres egen indre visdom & kærlighed. Kærlig opmærksomhed til dem selv, der derefter vil sprede sig til alle dem i livet omkring dem. Jeg underviser for at skabe et flow i livet, et flow i kroppen som en smuk invidiuel dans – skabe rum omkring hjertet, frihed i kroppen & med dyb jordforbindelse ned igennem fodsålerne.

Jeg guider i et roligt tempo med et ønske om at skabe grundighed, sikkerhed og for at hjælpe min elever til at opdage deres egen krop igennem selvbevidsthed. Jeg arbejder meget med vejrtrækningen og invitere gerne mine elever til at fordybe sig i deres egen indre ro, deres sanser og til at øge deres sensitivitet og balance igennem bløde runde bevægelser. Jeg er som person meget uformel og atmosfæren i mine timer er gerne let & smilende.

hemmeligheden om virkeligheden…
- det handler fundamentalt ikke om hvordan du
har det, men hvordan du evner at have det…