Hektiske Kathmandu…..😁

Efter 2 uger i de smukkest sneklædte bjerge og byer der var rene og fyldt med mystik men også byer i udvikling – drønede vi gennem bjergene til grænsen til Nepal. Bjergene blev grønne og mere frodige og med vandfald og små huse på de stejleste skrænter med ris marker. Åhhh hvor jeg bare savnede Tibet, sneen og de smukke mennesker allerede.
Da vi ankommer til grænsen skal vi sige farvel de de dejligst mennesker – vores 2 guider fra Tibet. Kina har frataget deres pas så de kan ikke rejse ud!!
Det går lige i hjertet på mig og tårnene triller ned mine kinder. At sige farvel er en del af de her rejser men nogle gang møder man bare de her mennesker der giver sig selv 100 % for at gøre din rejse mere speciel. Deres viden og nysgerrig og hengivenhed til livet, deres hjem og buddhismen var mere end jeg havde drømt om! Jeg har lært så meget af de fantastiske mennesker og at sige farvel var bare for hårdt…prøver at vende god rejse det hele i hovedet og hjertet og hvor er jeg bare heldig at have mødt dem, sommetider møder man mennesker der kun for en kort stund skal være en del af ens liv, men de kan gør så stort indtryk at du føler du har kendt dem og skal kende dem hele livet – venskaber skabt i hjertet, man behøver ikke være i sammen rum.

Vi går over broen som er grænsen mellem Tibet&Nepal og der venter vores guide der skal fører til Kathmandu…straks vi ankommer på den anden side af grænse kan jeg mærke at det her er helt anderledes, det hele mindede mig så meget om Indien. Her er beskidt, støvet og med skrald, mennesker og dyr overalt. Blikhusene og fattigdommen springer i øjnene på en helt anden trist måde end i Tibet. Tibetanere har en helt andet hårdt liv, men de har en respekt for deres omgivelser og naturen og lever i et med den. Her mærker man ligegladheden og egoismen og et folk der har svært ved at leve med alt den turisme her er. Jeg nok set over 100 forskellig rejse agenter der tilbyder treeking turer…man forstår jo ikke hvordan der kan gå rundt. Jeg må indrømme at Kina’s styrer er godt for Tibet på den front – landet er næsten umuligt at rejse ind i alene, man skal være en del af en gruppe, så de har kontrol over turismen ikke bliver for stor…eller i hvert fald ikke fra vesten, for rigtige mange kinesere der ikke har kunnet slå til i Kina eller har været fattige strømmer til Tibet for at leve der og lave forretninger.
Jeg vil tilbage!!
Vi ankommer til Kathmandu efter mange timer i bussen – hmmm det er bare slet ikke som jeg havde tænkt byen ville være. Byen ligge i en dal og er mega stor. Huse og meget faldefærdige gamle huse præger byens udkant. Her er beskidt og igen dyr og mennesker og skrald overalt. Jeg havde troet at det vil minde mere om Tibet end Indien. Da vi ankommer til vores hotel er det lige i orkanes øje. Thamal!! Åhhh Gud…. Total meget hektisk. Forstil jer Strøget i Kbh med alle de mennesker der er en lørdag. Sæt så en lang bil kø ind samt 500 motorcykler og lidt hunde og katte! Alle vil frem og de skal nok komme det med skrabe albuer og dytten og råben.
Jeg græder….der var så smukt&stille i Tibet og nu det her!! Og mit kloster – er det her jeg skal tilbringe en mdr i meditation, på den der bjergsiden jeg havde forestille mig, men nature om ro med ro på!!
Hmmmm tøsen er slet ikke glad. Men prøver at overgive mig til det og vi er heldigvis 6 far turen der har nogle dage sammen til at udforske byen lidt. Så skønt og jeg falder mere og mere til.
Trange til ro kommer snigende i min krop og sind. Mit ophold ved munkene er ligesom hoved årsagen til denne rejse og nu er det snart. Roen samt nervøsiteten pulsere rundt….men jeg glæder mig, det bliver en vild udfordring men kan mærke at jeg vil lære så meget af det og vil kunne bringe det med hjem til min hverdag.
Denne her rejse er skøn og anderledes på så mange måde og slet ikke hvad jeg havde forestille mig….måske jeg ikke havde forestillet mig så meget, jeg er blevet bedre til bare at lade tingene ske når jeg rejser og ikke have forventninger men kun et åbent hjerte til det som sker – da alt sker af en grund, møder med mennesker og ideer. At jeg skulle møde kærligheden 2 mdr inden jeg rejste…hvad var nu det for noget?! Men sådan var det bare og er…så jeg rejser rundt herude og er mega forelsket i ham den dejlige derhjemme, men det er dejligt – for jeg glæder mig til at komme hjem og skabe et liv. En følelse jeg ikke har haft i mange år…jeg vil have en base og dem som er i mit hjerte omkring mig. Jeg er stadigvæk mig, en lille fri fugl men med roen til at skabe et liv med simpelhed, nærhed og kærlighed.

LOVE&LIGHT
Sally.

Written By
More from Sally

Hektiske Kathmandu…..😁

Kathmandu….hmmm du er ikke som jeg forventede!!!! Efter 2 uger i de...
Read More

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *