Slow Flow

Slow Flow er en mere meditativ og kreativ form for YOGA. Den er langsom i tempoet og blidere end mine Vinyasa Flow klasser. Overgangene mellem stillingerne er mere sanselig og stillingerne bliver generelt holdt i længere tid, men ofte med små bevægelse eller i form af fokus på åndedrættet og et dybere stræk.

Da denne klasse er blidere af natur er den fantastisk til begyndere, men Slow Flow er også vidunderlig for øvede, der har lyst til at synker dybere ind i deres praksis og bremse op og sanse langsomheden i bevægelsen. Det er en klasse der opbygger styrke, øger kropbevidsthed og hver bevægelse er initieret af langsomme åndedrag der strækker lungerne og beroliger nervesystemet.

Det må ikke misforstås at Slow Flow er en let & nemt. Det er mere udfordrende end de fleste tror, da man bliver tvunget til at fokusere på vejrtrækningen og pauserne. Udfordringen er, at i vores normale liv bevæger alt sig så hurtigt, det er svært at sætte farten ned og gøre hverdag langsom. Slow Flow Yoga tvinger dig til at sætte tempoet ned og smage på langsomheden og åbne sanserne for nærværet.

Da jeg er begyndt på Jordemoder Studiet vil der i efteråret 2017
kun være SLOW FLOW som workshops eller POP-UP klasser.
Se workshops kalenderen her på siden eller begivenhederne på FB.

Når vi tager os god tid, slapper vores nervesystem af,
vores sind kører langsomt ned, vores muskler bliver smidig,
vores åndedræt bliver dybere - vores indre kemi skift i retning af en biologisk
balance, som man oplever som fred,
ro og stress reduktion.