Den stille tid…Kopan

Solen står højt på himlen, den blå blå smukke dybe åbne himmel – aldrig i mit liv har jeg set himlen så blå og klar som her eller som oppe i Himalaya bjergene da jeg var i Tibet. Jeg ligger på ryggen på min Yogamåtte på toppen af den bygning hvor jeg bor. Jeg ligger og kigger op i den uendelige himmel – den virker helt majestætisk i sin stille væren. Solens stråler varmer mit ansigt og min krop, fuglene synger og de små munke har frikvarter. Deres skole ligger lige bagved os og vi kan høre dem chante og lege. De smukke lyde bliver kun afbrudt af lyden af de fly der letter nede fra Katmandu og flyver meget meget tæt hen over klostret.
Jeg har været her en lille uges tid og rutinerne er efterhånden velkendte og jeg mærker hvordan det sammen skema hver eneste dag giver en form for tryghed, ro og simpelhed. Efter frokost har vi et par timer til at læse, studere, sove, vaske eller bare til at være sig selv i…Da min backpack er pakket med tøj til stort set alle årstider, har jeg kun 2 sæt tøj jeg kan vælge imellem da det ikke må sidde stramt, det skal være løst siddende…så 2 sæt tøj og et sæt ski undertøj som jeg meget passende har på fra morgen til morgen til næsten morgen for her er så koldt, mega hunde koldt!! Så nu her om dagen hvor solens stråler stadigvæk har magt og varmer og ski undertøjet ikke er nødvendigt, vasker mange af os vores tøj….i en spand med koldt vand…det kan nemlig lige nå at tørre inden solen går ned i aften, klar til at tage på og smutte i soveposen.

At dagen er ens og rutinerne er de sammen er faktisk helt vildt fantastisk! Man er så vant til derhjemme, at der gerne må ske noget og helst ikke det sammen, hverdagen synes mange er kedelig og ens. Men hvad er det der skal pifte den her hverdag op, hvad er det vi så gerne vil have skal være anderledes dag for dag? Hvad eller hvem er det vi hele tiden forventer der komme udefra og gøre vores hverdag spændende? Hvorfor er det vi keder os ved det sammen? hvorfor er vi altid på vej et andet sted hen? Hvorfor er det vi ikke ser de eventyr der i vores hverdag og magien ved at være os og det vi oplever?
Jeg er her og jeg skal ikke bruge tid på at tjekke min Iphone eller computer hele tiden! Ingen tanker som; ups nu har jeg ikke fået svaret den og den, eller nu har jeg ikke fået ringet til min far, ikke været på kirkegården hos min mor, eller set hvad der sker på FB eller i fjernsynet…. Det er helt vildt mega skønt men slap af det giver en ro – en dyb indre ro og en form for den vildeste frihed! Jeg behøver heller ikke gå op i mit tøj! Jeg har mine 2 sæt, som jeg kan mixe lidt, og har ikke mulighed for at shoppe noget nyt! Jeg skal ikke tænke på om jeg skal have smykker på eller make-up! Jeg skal ikke ud og kører fra sted til sted! Jeg skal ikke forholde mig til andre! Jeg skal heller ikke lave mad!
Her er jeg
Her er frihed
Her er ro
Her er space
For nogle vil det her sikkert lyde vildt kedeligt og mega skræmmende….og det er også meg vildt skræmmende! Men at give slip på ALLE de udefra kommende påvirkninger vi konstant får fra alle sider eller som vi selv opsøger – og fuldstændig overgive sig til at der bliver sørget for en hele tiden…gør at jeg faktisk får større fokus på mine tanker, mine indre dybe tanker, mit tankespind, mine dæmoner – mit sind!….og der kan jeg så ligeså godt sige… WAUW….AV AV AV!!! sikke en rejse af smerte og glæde – et kaos af følelser og spørgsmålstegn.
Denne fokus og indre dybe ro giver også de indre dyne dæmoner mere plads…. og de kommer bare helt op til overflade og lurer under hunden, citre i hver eneste celle i kroppen!! Tankerne køre rundt og de mere får lov her, da der ikke er noget at gøre, der ingenting der forstyrre mig, jeg kan ikke flytte min bevidsthed et andet sted hen, her er ingen jeg kan snakke med, her er jeg….og på en urolige, bange og ikke særlig rar følelser prøver jeg at åbne op for alle mine sanser og overgive mig langsomt til at se, mærke, vende og dreje også prøve stille og roligt give slip på det hele! Fornemmer dag for dag hvordan jeg bliver lettere, mere rolig – men min krop reagere – også fysisk og samtidig prøver at stritte imod, det er en kamp! 2 modpoler der langsomt men smukt prøver at møder hinanden….det er ikke nemt, faktisk vildt svært, frusterende og meget ensomt. Jeg prøver at overgive mig og dykker ind i et følelsesmæssigt eventyr uden sikkerhedsnet…jeg falder…
…..jeg sover ikke så godt, tankerne smelter sammen, alle mulige følelser flyver igennem mig, jeg er træt, vildt følsom og banker mig selv oveni hovedet!!! Er frustreret, ked af det, savner min Ulrik inderligt helt vildt ” hvad f….. laver jeg her….?” Er bange og uroen drøner rundt, orker ikke alle disse her mennesker!!
Træk vejret, Sally…træk vejret dybt…træk vejret ind i dit hjerte . Finder roen, slapper af igen… tankerne om hvad der er sket i mit liv, alt hvad jeg har oplevet, ting jeg har gjort, dumme ting, ord jeg har sagt eller tanker og følelser jeg ikke fået givet udtryk for….alt kører rundt og det går stærkt! Det her er den vildeste rejse….og jeg griner lidt midt i det stor kaos! Stopper op og ser på stjernerne blinke på den sorte dybe himmel. De er tæt på, tæt på mig, jeg er tæt dem. Vi blinker til hinanden. Jeg går stille ind på mit værelse, putter mig ned i min sovepose, Ulrik’s sovepose – det er tryghed. Jeg laver min selvhealing, min energi giver mig ro. Jeg drømmer. Jeg drømmer meget her, hver eneste nat – jeg tror denne dybe læren om livet og døden får min underbevidsthed til at åben sig mere og mere op – jeg mærker noget velkendt og en lettelse indeni over denne viden el forståelse af livet og universet.
Igen jeg føler jeg har været her før…
….med nattens drømme svævende rundt som i en anden dimension, et andet liv, vågner jeg…hvad er min drøm? Det er en ny smuk diset morgen. En ny morgen, ny begyndelse, ny dag…alt er nyt hver eneste dag selv med den samme rutine hver dag, så er det hele nyt. Tågen omslutter mig da jeg går ud i mørket med mine bøger under armen, min kaffekop i hånden og godt pakket ind i mit tørklæde. Klokker er alt for tidligt. Er træt, drænet for energi af nattens drømme – det hele kører rundt, tanker om livet, om ikke at være god nok, hvorfor er vi her – kan jeg tage disse tanker og forandringer med hjem? Kan jeg selv forstå det hele når jeg vender hjem?…Det der er vigtigt er noget helt helt andet end det har været før. Følelsen af at mærke alt det jeg har læst, oplevet, studeret som en helhed og ikke bare “noget” jeg læser. Jeg føler det i hver eneste celle i min krop! Står og kigger ud over dalen, Katmandu Vally og bjergene i horisonten indhyllet i morgen disen, kaffen dufter og folk kommer myldrende i stilhed, ud fra mørket for at fylde deres kop med noget varmt inden vores morgen meditationen.

Der er en grund til vi, alle os, har valgt at være lige her på dette tidspunkt.
Thubten Gyatso ( Født adrian Feldmann) er vores underviser i Buddhismen. Han kommer fra Australien og var i Nepal første gang i 1970’erne. På en vild syret rejse og tilfældige møder ender han på bjerget i Katmandu Vally. Dengang var bjerget omringet af meget få huse med mange marker og ris plantager. På bjerget møder han 2 Lamaer, Lama Rimpoche og Lama Thubten Yeshe….2 unge munke der er flygtet fra Tibet og har fået en vision om at undervise og guide unge vesterlændinge i Buddhismen. Ikke for at omvende dem til at blive munke eller nonner, men for at udbrede mere fred og kærlighed på hele jorden. Dengang var der ingen bygninger her, de folk der deltog på kurset sad på den bare jord og lyttede i timevis til munkene i den bagende sol. De sov i telte eller byggede skurer og gik ud på markerne for at træde af på natures vejene. De kom sjældent i bad, så lus og lopper var noget de levede i overensstemmelse med. Thubten Gyatso blev munk efter flere rejser og kurser her på Kopan Monastrey og er i dag en meget anerkendt munk i Australien samt indenfor den Tibetanske Buddhisme.
….sidder i Gompa’en, fødselsladet og træt. Alt indeni bliver vendt op og ned, tanker, opfattelser om verden, mennesket, livet relationer og hele universet. Jeg er med og alligevel føler jeg at jeg starter helt forfra, jeg er ny og grøn. Jeg genkender meget at de vi bliver undervist i indeni, meget falder plads og andet bliver der åbent op for og noget er fuldstændig vildt – Jeg svæver med jordforbindelse.
Thubten Gyatso træder ind i Gompa’en og alle rejser sig og står med håndefladerne sammen foran hjertet i Namaste. Gyatso laver 3 prostations og sætter sig ned, først der sætter vi os ned. Vi chanter en tekst fra vores prayer book og undervisningen går i gang. Han fortæller, beretter og sender spørgsmål ud i rummet for os at undersøge indeni os selv. Han beder os om at sætte mange spørgsmål ved det vi bliver undervist i for at mærker om det virker rigtigt for os. Jeg er vild med den åbenhed, at man ikke behøver at gøre eller forstå alt for at være med her, eller for at være buddhist.

Sidder på puder i skrædder stilling og lytter. Skriver noter…andre gange lytter jeg bare. Mine bøger ligge foran mig på en pude. Buddhistiske bøger må ikke ligge direkte på gulvet, vi må heller ikke træde hen over dem eller strække vores ben frem mod læren eller alteret. Det anses for uhøfligt og meget uacceptabelt. Lyttende til ordene, visdommen i denne fantastiske Gompa er ubeskriveligt…. følelsen af energi rejser sig indeni mig og op igennem mit chakra på toppen af hovedet og op i loftet op mod himlen….Undervisningen starter nu. Sådan får jeg det hver eneste morgen når vi går i gang. Den vildeste følelser af åbenhed og kærlighed for et par minutter også forsvinder den….her er jeg.
Undervisning i den buddhistiske psykologi og Buddhismens Lam Rim. Vi dykker dybt ind i historien samt filosofien om denne leve måde. Det er dybt fascinerende at vende og dreje alle vores lidelser og se og mærke dem på en helt anden måde end det vi gør i dag. Deres måde at se hele livet og døden med kærlighed, at se og omfavne døden som det mest naturlige i livet ligesom at blive født! Den som vi frygter, døden – og vi gør den til noget frygteligt i vores del af verden! Hvorfor ikke omfavne døden og mærke den og planlægge alt hvad der skal ske når vi evt. skal begraves? Måske vi skal til at ta’ stilling til døden, gør den til en del af vores hverdag…for den er her og vil altid være her! Livet er en cyklus vi må omfavne og elske hver eneste del af den. Vi har allesammen hver vores formål med vores tid på jorden lige nu, lige her – lige nu i nuet. SÅ hvorfor omfavner vi den ikke mere end vi gør og lader døden blive til noget smukt og lyst. Munkene og Buddhister forbereder sig hele livet på døden. De meditere, studere og lever med Love, Kindness & Compassion som deres mantra, som deres livs filosofi. De tror på at jo roligere vores sind er i det øjeblik vi dør, jo nærmere er vi et nyt fredeligere karmisk liv næste gang i genfødes.
Ved ikke at være forbundet af ting, mennesker eller forventninger er buddhisterne frie. Den følelse har jeg her, jeg har selvfølgelig min backpack, men når jeg kun bruger 2 sæt tøj, de bøger vi har fået udleveret og ikke andet er det den mest fantastiske frihed. Men det gør også savnet til alle derhjemme svært, dybt og nogen gange er det der slet ikke – men det er kærligheden. Den frie uafhængige kærlighed. Vi snakker meget om vores forbundethed med andre, vores forventninger til hinanden og til os selv og hvem er det egentligt vi er? Hvor er vi os selv fra..er det fra hjertet? tankerne? følelserne? forventningerne? Hvem er vi i forhold til vores relationer?
For jo stærkere vi savner og er bange for at miste jo dybere binder vi os selv til andre og er afhængige. Men lader vi kærligheden være fri, levende og noget vi fylder os selv op med og ikke forventer andre skal komme med ind i vores liv – jo mere levende og frie er vi i vores liv. Jeg ved det virker så nemt at sige og kan virke koldt – det er mega max svært, me det giver mening i mit tankespind…det er jo ikke fordi kærligheden ikke er der, eller lykken eller glæde ved at være sammen med andre – men den er fri, lykken afhænger ikke af andre…men at dele den indre lykken sammen med andre. At være lykkelig i sig selv, fordi man omfavner ALT ved sig selv……jeg prøver!!;)) Jeg vil prøve at elske med frihed og ikke afhængighed, jeg vil prøve at leve inde i mig selv og ikke inden i andre, jeg vil prøve at give slip og ikke spænde mig selv fast, jeg vil omfavne mig selv og ikke nedgøre mig selv….mit liv er mit liv

Written By
More from Sally

Beijing ➡ Tibet

….vågnede i min køje, ondt i ryggen og lidt besvær med at...
Read More

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *