Børne Yoga

 

Børne Yoga 6 - 10 år

Børn af i dag har ofte en meget travlt hverdag. De får utrolig mange input og de bliver stimuleret konstant og er tit sammen med mange andre børn i længere tid ad gange hvorved der også er meget støj og det kan være svært at finde tid & sted til ro. Børne Yoga giver børnene mulighed for at finde en større ro, mere fokus & glæde i en hektisk hverdag. Kropsbevidstheden, styrken og smidigheden øges, og børnene får redskaber til selv at kunne finde ro i deres hverdag når vi arbejde med disse skønne kvaliteter.

Jeg giver børnene lov til at bringer deres egne ideer og fantasier med ind i undervisningen hvor vi leger med de klassiske yoga stillinger, siger mærkelige lyde, chanter, rimer og slår koldbøtter & vejrmøller og ligger helt helt stille med magiske sten på panden eller puster til tørklæder. Så timerne udfolder sig ofte et dejligt skørt eventyr med mange sjove ideer fra børnene selv. Mindfulness delen for børnene giver dem ro, stilhed, nærvær, koncentration og på et dybere plan og forhåbentligt mere ærlighed og mod til at leve livet fra deres hjertet.

Jeg har ikke Børne Yoga på min holdplan, men jeg kommer gerne ud på skoler eller i SFO'er. Ring på 26355125 eller skriv en mail på sally@titaliyoga.dk