Adams Peak🗻

Bevægede mig ud i den sorte mørke men stjerne klare nat. Klokken er 2:15 og jeg fornemmer straks at der er lidt liv derude i mørket. Kigger op på de smukke stjerne som allerede virker meget tætter på. Følger lysende og uroen op til den lille by der er bygget op på boder. Boder med alt verden bamser, legetøj, smykker og plakater samt små boder med slik og kaffe, vand og kiks!
Adams peak, det er her og jeg er på vej op ad 5200 trip for at komme op til toppen. Jeg læner hovedet tilbage og ser en lysende slage bevæge sig op ad bjerget, det er den vej jeg skal. Mig og en masse andre turister og 100 vis af pilgrimme. Børn, voksne i ALLE aldre er på vej op – små børn bliver båret af deres forældre, de ældre tager et skridt ad gange med hjælp fra de unge, nogle med stok! Det så vildt – jeg er i god form tænker jeg og fortsætter mig – viser det sig – måske lidt for høje tempo!! Jeg møder et par og vi kommer til at overhale hinanden et par gange, de har også fart på og jeg finder senere ud af de er danskere.
Men op og op går det ad trapperne, nogle almindelig trin og nogle meget høje trin også et lige stykke, trapper også et lige stykke – det da nemt det her tænker jeg;)
Mange er allerede på vej ned, de kommer i bare tæer eller flipflops bærende på sovende børn og de ældre med meget besvær klammerede sig til de få gelænder der er. Jeg begynder at mærke trinene i benen. Trinene der bliver flere og flere og stejlere og stejlere. Taber lidt vejret, men tænker det er i mit sind det er hårdt og det er det mit sind jeg skal overbevise om jeg godt kan. Så begynder at sige en Mantra indeni hovedet for at flytte fokus: om mani padme hum igen og igen – er totals gennemblødt på ryggen og trinene bliver langsommere og langsommere og holder det stille tempo istedet for at holde pause som mange gør. Hvis jeg sætter mig ned nu, så bliver det for hårdt at komme op igen…Møder det danske par igen og jeg hilser på dem. Vi følges resten ad vejen op.

Det så hyggeligt, vi falder godt i snak. Finder ud af at hun hedder Christina og har et Bikram Yoga Studiet i Århus, et sted jeg liiiige, som for 2 dage siden, har kigget på på nettet og besluttet mig for at der vil jeg tage et 3 mdr’s forløb. Så skørt, har hørt om hende igennem en veninde – også vi har arbejde i sammen branche i mange år! Super hyggeligt og snakken går og vi glemmer lidt hvor hårdt disse trapper faktisk er. Indtil de bliver så stejle og vi har indhentet så mange at det går meget meget langsom. Stadigvæk møder vi gamle mennesker der slæber sig afsted, det siger lidt om betydningen om dette sted. Det er et forunderligt helligt et sted.
Buddhisterne mener det er Buddha’s fodaftryk
Hinduerne mener det er Shiva’s fodaftryk
De kristne mener det er Adam’s fodaftryk
Alle her, siden om siden, følges op ad trapperne til toppen. Mange af de srilankanere jeg har snakket med har været her flere gange og betydningen af stedet bliver kun større og dybere da vi når toppen og ser alle dem som ligger og sover eller sidder stille og chanter. Nogle få munke i deres oranger klæder, muslimerne og hinduerne…..også alle os turister:))
Jeg kan ikke komme til at se Buddha’s fodaftryk, der står så vildt mange menneske i kø, så vi finder en god plads på en bred trappe og venter på solen. Det er mega vildt koldt og sukker efter en kop varm kaffe, men vi hygger os med lidt frugt og kiks og stille og roligt begyndere bjergene at tage form i horisonten. Det er smukt syn, stjernerne overøs og det blå gyldnede lys i horisonten.

Vi rejser og alle op dag morgenlyset breder sig over himlen. Til højre for os er der en masse skyer, det lige vat der hænger over bjergene og til venstre er fuldstændig skyfrit og vi kan ses lysende fra byen og søen komme langsomt til syne. Der hænger tunge skyer ude i horisonten og pludselig slår en lyn ned. Naturen når den er smukkeste!
Mange begynder at stimle sig sammen ved den snævre stejle trappen og vi bliver hurtig enige om at begynde at gå ned, da der vil blive ret så meget trængsel og der bliver ved med at komme folk op. Vil egentligt gerne helt op igen, men det er faktisk umuligt så følges med de andre ned trin for trin for trin….mange trin og benene begynder hurtig at ryste under os. Det så skørt og giver anledning til grineflip og en kaffe pause der kan giver musklerne lidt ro – der er mange trin ned endnu, men ned kommer vi og igen ser vi en masse på vej op. God tur – det er smukt🙏

Status 2 dage efter: meget ØMME ben!!!!!

Written By
More from Sally

Beijing ➡ Tibet

….vågnede i min køje, ondt i ryggen og lidt besvær med at...
Read More

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *